Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Vin & ost hos jægerne.

Det blev et meget vellykket arrangement i Otterup og Omegns Jagtforenings klubhus på Horsebækvej, arrangeret af Jagtforeningen og DE4, godt hjulpet af SuperBest og Gobi Vin.

DE4 er et samarbejde mellem Otterup og Omegns Jagtforening, Bederslev Jagtforening, Uggerslev/Nr. Højrup Jagtforening samt Krogsbølle Sogns Jagtforening.

Allerede i slutningen af januar var de 60 pladser udsolgt, og der var skrevet folk på ventelister ved eventuelle afbud.

Vinekspert og Sommelier Jørn Steen Larsen fra Gobi Vin gjorde aftenen til noget helt specielt, da Jørn rundhåndet delte ud af sin store viden om vin, fortalt på en god og levende måde, som vi var mange der lærte af.


Et af hans råd som kom bag på mange var, at den halve flaske vin der ofte er i overskud, sagtens kan gemmes. Men den skal gemmes i køleskabet og ikke på køkkenbordet. I køleskabet kan vinen nemt holde sig en 3 til 4 dage.

Der blev gennemgået og smagt 10 forskellige vine kombineret med ost og kiks fra Bagger.

Navnene på vinen kan ses på de billeder som er taget fra arrangementet – se herunder.

Der var stor tilfredshed med arrangementet fra deltagerne og et sådant arrangement bør absolut gentages.
Vi fra Otterup og Omegns Jagtforening glæder os over at vores hus igen kunne danne rammen om et så godt arrangement, skabt af DE4. I arrangementet deltog også mange ”ikke jægere”

Frowin Lennart Rasmussen
OOJF – DE4

Stemningsbilleder fra arrangementet kan ses her.