ØV, for fjerde gang ud af fire mulige, blev Torvedagen ødelagt af regn.
Det er rigtig synd for alle de mennesker der gør et stort stykke arbejde for at få markedet op at stå. Der var dog rimeligt med folk - i betragtning af vejret - men igen ikke så mange kræmmere og de fleste krøb i ly for regnen ved Karl Marius og Giallo Rosso, der igen trofast havde sat alle segl til for at gøre det til en hyggelig dag for de besøgende.
For at gøre ondt værre, står der foreløbig regn på programmet næste lørdag også - hvis man altså skal tro DMI.